Mand der løber fra traume

Stress og traumer

#stress #traumer #behandling

Et traume er ekstrem stressende, når det sker. Derfor kan et traume også blive trigget, hvis vi er stresset. Der er en klar sammenhæng mellem stress og traumer, da stress kan forårsage traumer og traumer kan forårsage stress.

For eksempel kan langvarig stress forårsage fysiske og mentale symptomer, der kan føre til traumer, fordi vi ikke er i balance, og kan ender i situationer, som forværre den mentale tilstand. På samme måde kan traumer føre til stress, da de kan efterlade en person følelsesmæssigt ude af balance, og sårbar over for yderligere stressbelastninger.

Traumer kan give et nedsat funktionsniveau. I starten bemærkes det måske ikke, at der undgås bestemte ting, følelser, områder, men over tid bliver personen mere og mere begrænset.

Med udgangspunkt IDC-11, vil jeg beskrive sammenhængen mellem stress og traumer samt behandlingen heraf.

 

Hvad siger IDC-11 om stress og traumer?

Lidelser der specifikt er forbundet med stress, er direkte relateret til udsættelse for en stressende eller traumatisk begivenhed. Det kan både være en begivenhed, en række begivenheder eller negative oplevelser. I forhold til traumer er det nødvendigt med en identificerbar begivenhed eller begivenheder, men ikke tilstrækkelig årsagsfaktor.

Ikke alle personer, der udsættes for stressende oplevelser, vil udvikle stress. Stressende begivenheder for nogle ligger inden for det normale (f.eks. Skilsmisse, dårligt arbejdsmiljø, socioøkonomiske problemer, dødsfald). Andre kræver oplevelser af ekstremt truende eller forfærdelig karakter (vold, mobning, gentagende krænkelser).

 

Stress og stressbehandling

Overordnet vil jeg fremhæve, at stressen forsvinder (symptomerne nedsættes), når vi fjerner belastningen. Det kan være for mange arbejdsopgaver, konflikter i teamet, osv.

Ved længerevarende stress kræver det oftest en delvis eller fuldtidssygemelding. Det afhænger af symptomernes omfang. Almindelig stressbehandling opdeles i tre faser: ro på nervesystemet, justere og/eller udvikle nye håndteringsstrategier samt tilbage i arbejdet.

Traumer giver et øget alarmberedskab, og denne agtpågivenhed kan forveksles med stress, fordi et øget alarmberedskab giver ydre og indre uro, som gør det svært ved afslapning. Har du både stress og traumer, kan stressbehandlingen ikke stå alene. 

 

Stressbehandling afhjælper ikke traumer

Nogle gange er det ikke kun nødvendigt med stressbehandling, fordi personen har underlæggende traumer, som fastlåser personens håndteringsstrategier, og der opnås ikke nødvendig bedring af symptomerne. Der kan opleves en lille lindring, men ikke tilstrækkelig til at opnå resultater og tilbagevendelse til arbejdet. I værste fald kan der være tale om en permanent nedsættelse af arbejdsevnen. Derfor skal behandlingen kombineres. 

 

Stress- og traumebehandling

Overordnet handler det om at skabe håndtering for at opøve funktionsniveauet. Men der skal forsat være et fokus på stressbehandling (ro på nervesystemet og håndteringsstrategier), imens traumerne behandles.

For nogle tager det et par måneder og for andre tager det adskillige år med traumebehandling før, at de føler, at de er ved at komme ud på den anden side. Nogle bliver utålmodige og synes ikke, at det virker, men det er væsentlig at vide, at det er små fremskridt over tid, som også kan være svigende, der giver det endelige resultat.

De mennesker der er kommet ud på den anden side beskriver, at de synes livet bare er bedre. De kan nyde livet på en helt anden måde, de er her ikke bare. De LEVER. De kan være nærværende og oplever mere lykke.

Har du traumer eller er du i tvivl om, at du har? Så opsøg en psykolog, der arbejder med traumer.

 Blogoplægget er en del af en serie omkring forskellige vinkler på stress og dennes sammenhæng med andre lidelser. 

 

 

 

Skal jeg hjælpe dig, så kontakt mig nu!

Kontakt

Forbliv forbundet!

Tilmeld dig min e-mailliste for at modtage de seneste nyheder og opdateringer. 

Jeg kan ikke lide SPAM. Jeg vil aldrig sælge dine oplysninger, uanset årsag.